...

Der er ikke så meget at sige. Vi går ikke på efterskole længere. Det har vi faktisk ikke gjort i 14 dage. Værelse 31 står tomt nede i Varde. Kiki sidder i Portugal, og jeg sidder hjemme i Harlev. Vi savner vores kæreste-fyre. Meget. Og resten af efterskolen. Meget mere. Men mest af alt, så savner vi værelse 31, og alt hvad dertil hører. Det er forfærdeligt. Og tomt. Men bare rolig, alle folk. Hooded Sweat lever endnu. Den sidder lige her ved siden af mig.

En dag hvor jeg har overskud og er stoppet med at drikke Cola Zero nonstop, skal jeg nok få lavet et indlæg med film og billeder fra vores sidste dage på værelset. Men jeg maaaagter bare ikke lige at overøre det fra min iPhone til min computer lige nu.

Jeg vil gøre en indsats for, at denne blog kan fortsætte. For det har fandeme været hyggeligt ;-) Og selvom jeg helst ikke vil, så bliver jeg nødt til at have en liv uden for værelse 31. Og jeg håber da at Kiki også vil være med til at fortsætte dette. Med ting fra hver vores liv. Og fra de ting, som vi forhåbentligt kommer til at lave sammen fremover.

Det er trist, og savnet til VGE og værelse 31 går aldrig over. Men vi bliver nok nødt til at lære at leve med det. Og så ser vi vel forhåbentlig værelset på gensynsdag.

For ja. Værelse 31 bliver besat af små, nye og bange elever den 8. august. Uanset hvor meget vi nægter at indse det. Desværre. Vi håber, de er søde. Og at de vil passe ligeså godt på det som vi har gjort.

KIKI JEG SAVNER DIG!!!! :(((((

Kys til alle
// Nanna (og Hooded Sweat)